Bang & Olufsen a/s' CEO, CFO og COO deltager i Matching Shares Program
Der henvises til selskabsmeddelelse nr. 15.4, hvoraf det fremgår, at generalforsamlingen i Bang & Olufsen a/s den 11. september 2015 vedtog at ændre selskabets "Generelle retningslinjer for incitamentsaflønning".
I henhold til de Generelle retningslinjer for incitamentsaflønning har Bang & Olufsen a/s indgået en Matching Shares Aftale med henholdsvis CEO Tue Mantoni, CFO Anders Aakær Jensen og COO Stefan Kenth Persson.
- Tue Mantoni deltager i Matching Shares Programmet med 21.308 stk. aktier
- Anders Aakær Jensen deltager i Matching Shares Programmet med 8.394 stk. aktier
- Stefan Kenth Persson deltager i Matching Shares Programmet med 4.746 stk. aktier
Hver aktie under Matching Shares Programmet giver de deltagende medlemmer ret til at modtage 1-4 aktier i selskabet (Matching Shares), forudsat at visse betingelser er opfyldt.
Den teoretiske markedsværdi af ledelsesmedlemmernes deltagelse i Matching Shares Programmet er estimeret til at udgøre et beløb på maksimalt kr. 6.880.000 pr. tildelingsdatoen. Der henvises til de Generelle retningslinjer for incitamentsaflønning for yderligere detaljer omkring den teoretiske markedsværdi samt detaljer om Marching Shares Programmet.
De Generelle retningslinjer for incitamentsaflønning findes på selskabets hjemmeside, http://www.bang-olufsen.com/da/investors/company-information.