Press Releases

Bang & Olufsen: Delårsrapport for 2. kvartal 2019/20

January 14, 2020 at 2:01 AM EST

Omsætningen i andet kvartal endte på DKK 627m, svarende til et fald på 31,0 % (-31 % i lokale valutaer) sammenlignet med samme kvartal sidste år. Omsætningen var påvirket af ændringen til en efterspørgselsdrevet salgsmodel og den igangværende reduktion af forhandlernes lagre. Omsætningen i andet kvartal var understøttet af to produktlanceringer.

Bruttomarginen var 42,5 %, et fald på 6,7 %-point fra sidste år. Fratrukket effekten af valutaafdækning faldt bruttemarginen med 4,6 %-point. Faldet var primært relateret til salg af end-of-life produkter og bonusser til at understøtte salg til slutkunderne, som understøttede nedbringelsen af forhandlernes lagre.

Kapacitetsomkostningerne faldt med 3,7 % sammenlignet med sidste år. Administrationsomkostningerne i kvartalet var påvirket af fratrædelsesomkostninger. Fratrukket særlige poster faldt kapacitetsomkostningerne med 5,1% grundet lavere distributions- og marketingomkostninger delvist relateret til egne butikker, som siden sidste år er blevet frasolgt.

EBIT-marginen var negativ med 12,1 %. Det skyldtes lavere omsætning og bruttomargin, som delvist blev modvirket af lavere kapacitetsomkostninger. Fratrukket særlige poster var EBIT marginen negativ med 9,8 %.

De frie pengestrømme i kvartalet var DKK 32m mod negative DKK 84m sidste år. De frie pengestrømme var primært påvirket af den positive udvikling i arbejdskapitalen.

Opfølgning på strategiske indsatsområder
Selskabet lancerede de planlagte produkter i andet kvartal.

Antallet af butiksåbninger og -opgraderinger var lavere end planlagt, primært relateret til nogle få partnere. Planen for hele året er uændret.

Fortsatte forbedringer i dataindsigten på slutkundesalg, og 44 % af europæiske monobrandbutikker leverer data, der er verificeret til analysebrug.

                     
Finansielle highlights for H1 2019/20
Omsætningen i første halvår endte på DKK 1.046m, svarende til et fald på 30,7 % sammenlignet med sidste år (-31 % i lokale valutaer). Faldet i omsætning afspejler transitionen til en efterspørgselsdrevet salgsmodel samt indsatsen for at reducere forhandlernes lagre.

Bruttomarginen faldt til 40,1 % fra 48,3 % sidste år. Fratrukket effekten af valutaafdækning faldt marginen med 5,9 %-point. Faldet var primært relateret til salg af end-of-life produkter til lavere priser.

Kapacitetsomkostningerne faldt med 4,9 % sammenlignet med sidste år. Administrationsomkostningerne var negativt påvirket af fratrædelsesomkostninger. Fratrukket særlige poster faldt kapacitetsomkostningerne med 5,7 %.  
EBIT-marginen var negativ med 19,6 %, påvirket af lavere omsætning og bruttomargin. Fratrukket særlige poster var EBIT marginen negativ med 18,2 %.

De frie pengestrømme i kvartalet var negative med DKK 174m (negativ DKK 189m). De frie pengestrømme var primært påvirket af et lavere driftsresultat. Ændringer i arbejdskapitalen var DKK 10m sammenlignet med negative ændringer på DKK 270m i første halvår sidste år, hvilket afspejler selskabets fokus på at reducere arbejdskapitalen.

Forventninger til 2019/20
Forventningerne til 2019/20 er uændret i forhold til de justerede forventninger som blev  offentliggjort i selskabsmeddelesen den 17. december 2019.

·Omsætningsvækst (lokale valutaer): Fald på 13-18%

·EBIT-margin (eksklusive særlige poster): Minus 4-9%

·Frie pengestrømme: Negative med DKK 100-150m

Selskabet forbereder en treårig strategiplan som vil blive præsenteret på en kapitalmarkedsdag den 3. april 2020.

Webcast
Den 14. januar 2020 kl. 10:00 vil der blive afholdt en webcast, som kan følges på selskabets hjemmeside, https://investor.bang-olufsen.com

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Investor, Martin Egenhardt,
tlf.: +45 5370 7439

Presse, Jens Gamborg,
tlf.: +45 2496 9371 

Vedhæftede filer

Investor contact

Cristina Rønde Hefting
Head of Investor Relations
+45-41537303
crrh@bang-olufsen.dk
 
Major Shareholder Announcements should be sent directly to
major-shareholder@bang-olufsen.dk
 

Press contact

Marie Elbæk
Global communications
+45 60 21 25 42
Press@bang-olufsen.dk
 

Other enquiries

For all non-PR or non-IR related enquiries, e.g. advertising and HR related questions,
please contact Bang & Olufsen’s main office at:
+45 9684 1122