Bang & Olufsen delårsrapport Q1 2024/25: Bang & Olufsen leverer resultat for 1. kvartal på niveau med forventningerne. Omsætningen faldt som følge af et højt sammenligningsgrundlag sidste år mens selskabet leverede en rekordhøj bruttomargin
“Resultatet for 1. kvartal var på niveau med vores planer og forventninger. Vi oplevede et fald i omsætningen, som primært kan tilskrives et højt sammenligningsgrundlag i 1. kvartal sidste år, der var positivt påvirket af øget efterspørgsel forud for en planlagt prisstigning i det efterfølgende kvartal. Vi forbedrede vores bruttomargin til et rekordhøjt niveau på 55,2%, hvilket viser de fremskridt, vi gør med at skabe et mere robust økonomisk grundlag for B&O.”
“Vi fortsatte arbejdet med at eksekvere vores strategiske prioriteter med særligt fokus på at øge brand awareness på globalt plan, optimere vores retailnetværk og skabe produkter i verdensklasse. For nylig har vi lanceret vores nye flagskibsprodukt inden for hovedtelefoner, Beoplay H100, og vi er meget glade for, at det er blevet taget så godt imod.
Samtidig har vi arbejdet med at forberede accelereringen af vores strategieksekvering med henblik på at foretage værdiskabende investeringer for at realisere vores vækstplan på mellemlang sigt. Vi er derfor meget tilfredse med den store opbakning til vores plan, vi fik på den ordinære generalforsamling i august, som gør det muligt for os at forhøje selskabskapitalen og gennemføre en rettet emission, forventeligt inden udgangen af november.”
Kristian Teär, CEO
Finansielle highligths (1. kvartal 23/24 i parentes)
- Like-for-like sell-out faldt med 2% (+8%).
- Omsætningen faldt med 12,4% (+1,2%) i forhold til samme periode sidste år, eller 12% i lokal valuta (+5%), til DKK 544 mio. (DKK 619 mio.).
- Omsætningen fra brandede salgskanaler faldt med 4%, også i lokal valuta (+11%).
- Bruttomarginen steg med 2,6 procentpoint til 55,2% (52,6%).
- EBITDA før særlige poster udgjorde DKK 39 mio. (DKK 74 mio.), og EBITDA-marginen før særlige poster var 7,1% (12,0%).
- EBIT før særlige poster udgjorde DKK -17 mio. (DKK 16 mio.), og EBIT-marginen før særlige poster var -3,1% (2,6%).
- Det frie cash flow udgjorde DKK -36 mio. (DKK -61 mio.)
Forventningerne til regnskabsåret 2024/25 fastholdes
- Omsætningsvækst i lokal valuta: -3% til 3%.
- EBIT-margin før særlige poster: -2% til 1%.
- Frit cash flow: DKK -100 mio. til 10 mio.
Business highlights
- På den ordinære generalforsamling, der blev afholdt den 15. august 2024, godkendtes en bemyndigelse til at forhøje selskabskapitalen med 20%. Der forventes at blive gennemført en rettet emission inden udgangen af november 2024. Provenuet herfra vil blive anvendt til investeringer med henblik på at realisere den annoncerede treårige vækstplan.
- Offentliggørelse af et globalt licenspartnerskab med TCL Electronics, der tilføjer “Audio by
Bang & Olufsen” til TCL's premium- og high-end TV-portefølje. Partnerskabet løber i seks år med en række udvidelsesmuligheder i de kommende år. - Lancering af et nyt flagskibsprodukt inden for hovedtelefoner, Beoplay H100.
- Fortsat optimering af retailnetværket, hvor antallet af monobrand-partnere blev reduceret med 22 (netto) i forhold til sidste år på tværs af regionerne.
- Kundebasen voksede med 4%, og antallet af kunder med to eller flere Bang & Olufsen-produkter steg med 3% i forhold til forrige kvartal.
Telekonference vedr. 1. kvartal 2024/25
10. oktober 2024 kl. 10.00 CEST via
https://bangolufsen.eventcdn.net/events/interim-report-1st-quarter
For at deltage kan følgende telefonnumre anvendes (PIN: 193621):
Danmark: +45 7876 8490
Storbritannien: +44 2037696819
USA: +1 6467870157
For yderligere oplysninger, kontakt venligst
Cristina Rønde Hefting
Investor Relations
Tlf.: +45 4153 7303
Marie Elbæk
Corporate Communications
Tlf. +45 6021 2542
Vedhæftede filer