Bang & Olufsen gennemfører frasalget af det tjekkiske datterselskab og offentliggør en non-cash justering af balanceopgørelsen
Struer, 2017-05-31 09:06 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Selskabsmeddelelse nr. 16.27
Bang & Olufsen a/s (“Bang & Olufsen”) har i dag gennemført den tidligere udmeldte transaktion med Tymphany Acoustic Technology HK Limited ("Tymphany") ved at frasælge hele aktiekapitalen i det tjekkiske datterselskab, Bang & Olufsen s.r.o. (“Transaktionen”). Som følge af frasalget samt den igangværende strategiske transformation til at blive en agil og asset-light virksomhed offentliggør Bang & Olufsen en non-cash justering af balanceopgørelsen for finansåret 2016/17.
Gennemførsel af frasalg
Transaktionen er nu gennemført og samtlige af Bang & Olufsens 322 tjekkiske medarbejdere overgår fra i dag til Tymphany.
Bang & Olufsen forventer, at Transaktionen vil indbringe en kontant betaling på 123 mio. kroner, som vil give en regnskabsmæssig gevinst på 33 mio. kroner. Som en del af det strategiske partnerskab vil Tymphany fortsat producere Bang & Olufsen produkter på fabrikken i Tjekkiet. Tymphany er en langvarig og betroet underleverandør til Bang & Olufsen. Transaktionen giver Bang & Olufsen mulighed for yderligere at styrke kerne kompetencerne inden for akustik, design og solidt håndværk.
Non-cash justering af balanceopgørelsen for finansåret 2016/17
Transaktionen er en del af Bang & Olufsen a/s’ strategiske transformation i indeværende finansår til at blive en agil og asset-light virksomhed. Transformationen forventes at give ekstraordinære omkostninger og non-cash justeringer på selskabets balanceopgørelse for finansåret 2016/17. De primære justeringer kan ses nedenfor, og vil blive yderligere beskrevet i årsregnskabet for 2016/17, som offentliggøres den 12 juli 2017.
De primære justeringer er relateret til følgende:
- Restrukturering af Bang & Olufsen forretningsenheden i maj 2017.
- Indgåelse af flere partnerskaber, særligt i forbindelse med udvikling og produktion af TV, resulterer i ændringer i end-to-end foretningsmodellen, som påvirker virksomhedens lagre og service model. Derfor vil virksomheden foretage nedskrivninger på udvalgte dele af selskabets lagre.
- Distributionssetup’et vil fortsat blive optimeret til at indeholde færre, større og mere solide partnere. Derudover vil selskabet fortsætte rejsen mod færre virksomhedsejede og -drevne butikker. Den optimerede distribution vil resultere i afskrivninger på goodwill og nedskrivninger af materielle aktiver og lagre.
Ovenstående samt andre dertilhørende konsekvenser estimeres til at resultere i en non-cash justering af balanceopgørelsen på mellem 120 og 130 mio. kroner i fjerde kvartal af 2016/17. Derudover vil frasalget af det tjekkiske datterselskab give en regnskabsmæssig gevinst på 33 mio. kroner i fjerde kvartal, som resulterer i en total netto negativ effekt på balancen og på det rapporterede resultat af primær drift (EBIT) på mellem 90 og 100 mio. kroner, som er relateret til ovenstående i indeværende år.
Ændringerne vil ikke få indflydelse på den underliggende EBITDAC og dermed heller ikke på forventningerne for finansåret 2016/17.
Henrik Clausen
CEO
For yderligere information, kontakt venligst:
Investorer: Claus Højmark Jensen, tel.: +45 2325 1067