Bang & Olufsen a/s udnævner ny CFO
Struer, 2014-05-01 09:00 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Meddelelse nr. 13.15
Bang & Olufsen har udnævnt Anders Aakær Jensen (39) som ny CFO. Han vil indgå i Bang & Olufsens direktion sammen med adm. direktør Tue Mantoni.
Anders Aakær Jensen kommer fra en stilling som Group Senior Vice President Corporate Finance hos Grundfos Holding A/S. Anders Aakær Jensen har haft en 13 år lang erhvervskarriere hos Grundfos med forskellige stillinger i Danmark og udlandet, med ansvar inden for finansiering, økonomistyring og regnskab.
”Vi er glade for, at Anders har valgt at være en del af vores hold, og vi ser frem til et spændende og frugtbart samarbejde. Anders har stærke lederevner og har haft en lang og imponerede karriere i et af Danmarks største industriselskaber. Han er erfaren i at lede i en global og kompleks organisation. I hele sin karriere har han fokuseret på finansielle områder med et stærkt kommercielt fokus, og han har stor erfaring med at implementere globale performance management systemer. Vi mener, at Anders passer godt ind i vores virksomhed, og at han vil kunne støtte den fortsatte transformation af Bang & Olufsen” siger Tue Mantoni.
Anders Aakær Jensen forventes at indtræde i stillingen senest medio August 2014.
Tue Mantoni
Adm. Direktør
Henvendelser til denne meddelelse kan rettes til:
Tue Mantoni Claus Højmark Jensen
Adm. Direktør Investor Relations Manager
Tlf.: +45 96 84 50 00 Tlf.: +45 23 25 10 67