Press Releases

Delårsrapport Q1 2023/24: Markant forbedret bruttomargin bidrog til profitabel vækst i 1. kvartal for Bang & Olufsen

October 11, 2023 at 2:16 AM EDT

På trods af de udfordrende makroøkonomiske forhold, der fortsat påvirker verden, oplevede Bang & Olufsen en robust forbrugerefterspørgsel på de fleste markeder i første kvartal, der strakte sig fra 1. juni til 31. august. Samlet set steg like-for-like sell-out med 8%. I APAC-regionen voksede sell-out med 29%. Dette skyldtes til dels også lave sammenligningstal, da især Kina blev påvirket af regionale nedlukninger sidste år.

Omsætningen steg 1,2% (5% i lokal valuta) i kvartalet. EMEA voksede med 26,7% (28% i lokale valutaer) understøttet af lageropfyldning fra detailpartnere og eksekvering af projektsalg. Americas voksede 6,2% (13% i lokale valutaer), mens APAC faldt med 20,9% (16% i lokale valutaer). Selskabets resultat i APAC-regionen blev primært påvirket af et langsomt opsving i det kinesiske privatforbrug. Derudover var APAC negativt påvirket af ændringer i distributionen og høje lagerniveauer blandt nogle detailpartnere i Kina.

Virksomheden forbedrede bruttomarginen betydelig. Den steg med 16 procentpoint til 52,6% sammenlignet med sidste år. I de seneste tre år har Bang & Olufsen absorberet ca. 450 millioner i ekstraordinære logistik- og komponentomkostninger. Siden 4.kvartal 2022/23 er virksomhedens leverandørkæder normaliseret. Dette bidrog til forbedringen af marginen. Derudover var marginen positivt påvirket af højere marginer på tværs af alle produktkategorier, understøttet af prisstigninger siden sidste år, samt en ændring i produktmikset i retning af produkter med højere margin. Dette bidrog til en forbedret profit med et EBIT før særlige poster på DKK 16 mio., svarende til en EBIT-margin før særlige poster på 2,6% mod -14,1% sidste år.

CEO Kristian Teär udtaler:

"Vi er tilfredse med at kunne rapportere en omsætningsvækst på 5% og et positivt EBIT. Mens makroøkonomisk modvind fortsat udfordrede os, gjorde vi yderligere fremskridt med vores vigtigste strategiske prioriteter, og vi oplevede en robust kundeefterspørgsel på de fleste markeder. Jeg vil gerne takke mine kolleger og partnere for deres hårde arbejde i Q1."

"Vi ser stadig en masse usikkerhed foran os, og vi er derfor fortsat forsigtige med vores investeringer. Det betyder, at vores strategiske transformation vil ske lidt langsommere, men vi er sikker på, at retningen, vi har sat, er den rigtige. Vi fortsætter med at forbedre kundeoplevelsen på tværs af produkter og kanaler og styrke B&O-brandets globale synlighed. De ekstraordinære komponent-og logistikomkostninger påvirker os ikke længere, og vi har forbedret vores bruttomargin markant i de seneste to kvartaler. Det er en prioritet for os at forbedre vores margin. Det vil give os mulighed for at forbedre vores lønsomhed og investere i vores strategi og produkter, så vi kan understøtte vores fremtidige vækstambitioner."

Finansielle highlights, 1. kvartal 2023/24

  • Omsætningen steg med 1,2% (5% i lokale valutaer) år-til-år. EMEA steg med 26,7% (28% i lokale valutaer), Americas steg 6,2% (13% i lokale valutaer), mens APAC faldt med 20,9% (16% i lokale valutaer). Brand partnering & others faldt med 16,1% (13% i lokale valutaer) på grund af høje sammenligningstal. Det skyldtes produktionsopbygning af Bang & Olufsen Cisco 980 headset. Omsætningen drevet af bilindustrien voksede i kvartalet.
  • Like-for-like sell-out voksede med 8% drevet af APAC, der voksede med 29%. EMEA faldt med 3%, mens Amerika voksede med 5%. Like-for-like sell-out havde god vækst i eTail- og e-handelskanalerne med en vækst på henholdsvis 5% og 53%. De selskabsejede butikker voksede med 1% i kvartalet, mens monobrand og multibrand faldt.
  • Bruttomarginen var 52,6%, hvilket var 16,0 procentpoint højere end sidste år. Sammenlignet med 4. kvartal steg bruttomarginen med 1,2 procentpoint. Normaliseringen af virksomhedens leverandørkæder påvirkede kvartalet positivt.
  • EBIT før særlige poster blev DKK 16 mio., svarende til en EBIT-margin før særlige poster på 2,6% mod -14,1% sidste år.
  • Det frie cash flow blev forbedret DKK 20 mio. og var DKK -61 mio. (Q1 22/23: DKK -81 mio.).

Strategiske highlights, 1. kvartal 2023/24

  • Bang & Olufsen lancerede en brandkampagne, "See Yourself in sound". Kampagnen omfattede kundeinteraktion gennem Spotify, der genererede automatiserede personaliserede avatarer. Det fik massiv opmærksomhed på tværs af markeder.
  • Kundebasen voksede med 4 %, og antallet af kunder, der ejede to eller flere Bang & Olufsen produkter, steg med 3 % fra år til år.
  • Win City-konceptet for byerne, London, Paris og New York fortsatte. London havde en sell-out vækst på 1% drevet af monobrand-butikker, mens Paris havde sell-out på indeks 68. Win City Paris-resultaterne blev påvirket af høje sammenligningstal i monobrand. De virksomhedsejede butikker i Paris havde en sell-out vækst på 10%. New York, som blev tilføjet i Q4 22/23, genererede Win City sell-out vækst på 13% i kvartalet.
  • Bang & Olufsen annoncerede også, at Beosound Emerge er blevet Cradle to Cradle-certificeret® på bronzeniveau. Cradle to Cradle er en af verdens mest pålidelige videnskabsbaserede rammer for design og fremstilling af ansvarlige og cirkulære produkter.
  • Virksomheden annoncerede et produktsamarbejde med Ferrari og lancerede fire produkter i limited editions. Produkterne sælges i Bang & Olufsen-brand butikker, virksomhedens egen eCom og i udvalgte Ferrari-kanaler.
  • Bang & Olufsen fortsatte optimeringen af kanalnetværket for at sikre en luksusbrandoplevelse. Derfor blev udvalgte multibrand-partnerskaber på tværs af regioner stoppet.

Forventninger 2023/24

Virksomheden fastholder sine udsigter, som er som følger:

  • Omsætningsvækst (i lokale valutaer):
0% til 9%

  • EBIT-margin før særlige poster:
0% til 6%
  • Frie pengestrømme (mio. kr.):
-50 til 100

Forventningerne for 2023/24 er behæftet med usikkerhed relateret til forbrugertilliden fra virkningerne af et højinflationsmiljø, stigende renter, krigen i Ukraine og genopretningen af den kinesiske økonomi.

Telekonference for analytikere og investorer
Selskabet vil den 11. oktober 2023 afholde en webcast kl. 10:00 CEST, hvor resultatudvikling for Q1 2023/24 vil blive præsenteret.

Webcastet kan tilgås via https://bangolufsen.eventcdn.net/events/interim-report-q1-202324

For at deltage i Q&A kan følgende telefonnumre anvendes:
DK: +45 7876 8490
UK: +44 203 769 6819
USA: +1 646 787 0157
Pinkode: 193621

For yderligere information, kontakt venligst:

Cristina Rønde Hefting
Investor Relations
Tlf.: +45 4153 7303

Jens Bjørnkjær Gamborg
Global Sustainability and Communication
Tlf.: +45 2496 9371

 

Vedhæftede filer

Investor contact

Cristina Rønde Hefting
Head of Investor Relations
+45-41537303
crrh@bang-olufsen.dk
 
Major Shareholder Announcements should be sent directly to
major-shareholder@bang-olufsen.dk
 

Press contact

Marie Elbæk
Global communications
+45 60 21 25 42
Press@bang-olufsen.dk
 

Other enquiries

For all non-PR or non-IR related enquiries, e.g. advertising and HR related questions,
please contact Bang & Olufsen’s main office at:
+45 9684 1122